Svejsning

MAG-svejsning af tyndplade proces 135

Løbende optag
Svejsning - Åbent Værksted
CELF Campus Nakskov Søvej 6 4900 Nakskov
Daghold Garantikursus Åbent værksted
Info om fag
44694 - MAG-svejsning af tyndplade proces 135

Målgruppe: Kurset er udviklet til ufaglærte og faglærte som ønsker at opnå grundlæggende praktisk og teoretisk viden om MAG svejsning proces 135.Det anbefales, at deltagerne har gjort sig bekendt med at kurset både omhandler praktisk og teoretisk undervisning.Jævnfør Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser kræver deltagelse i kurset, at deltagerne har uddannelsesbevis fra uddannelsen 44530 Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning/termisk.

Beskrivelse: Deltagerne kan, ud fra såvel kravgrundlag, tegninger, svejseprocedurespecifikationer, samt mundtlige instruktioner, selvstændigt udføre MAG-svejsning 135 i pladetykkelserne 1 - 3 mm af enstrengede kant- og stumpsømme i materialegruppe 1.1 + 1.2 + 1.4 jævnfør CR/ISO 15608.

Målet anses for nået, når deltagerne med udgangspunkt i teoretisk viden kan udføre ovennævnte svejsninger:

FW-P-PG kantsøm lodret faldende 1 streng
FW-P-PB kantsøm stående 1 streng
BW-P-PA stumpsøm oven ned 1 streng
BW-P-PC stumpsøm side ind 1 streng
BW-P-PG stumpsøm lodret faldende 1 streng

Deltagerne har viden, om forhold der har betydning for praktisk anvendelse af MAG svejsning proces 135 til svejsning af tyndplade på følgende områder:

svejsemetoder og udstyr
materialelære
tilsatsmaterialer
svejserækkefølge og procedure
svejsefejl og kontrolmetoder
Miljø/arbejdsmiljø og sikkerhed


Alle øvelsesopgaver gennemføres på grundlag af svejseprocedurespecifikationer udarbejdet efter gældende DS/EN/ISO standarder.

Fagnummer: 44694 MAG-svejsning af tyndplade proces 135 Varighed 5 dage AMU-pris: DKK 1.040,00 Uden for målgruppe: DKK 6.258,50 Er på følgende regionale positivlister: Sydjylland