EU-efteruddannelse for buschauffører - obl. del
Målgruppe: Faglærte og ufaglærte chauffører, der har, eller søger beskæftigelse inden for busområdet.
Beskrivelse:
Deltageren har opdateret viden om de nyeste regler og retningslinjer, og kan i praksis anvende sin opdaterede viden i det daglige arbejde som buschauffør inden for følgende emner:
• Færdselsregler
• Regler for arbejdstid
• Køre- og hviletidsregler
• Trafiksikkerhed, herunder forudse og tilpasse sig risici i trafikken
• Defensiv og energirigtig kørsel
• Ny teknologi i køretøjet
• Uheldsforebyggelse, herunder forebyggelse af højresvingsulykker
• Opdatering af førstehjælp ved hjertestop jf. Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplan
Deltageren har opnået den obligatoriske del af den lovpligtige efteruddannelse for buschauffører, jf. Færdselsstyrelsens bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport.