Dimensionering, industriinstallationer TN-systemer
Målgruppe: Uddannelsen retter sig mod faglærte elektrikere eller personer med tilsvarende kompetencer, der i deres job har brug for kompetencer inden for Dimensionering af TN-systemer (større elinstallationer)
Beskrivelse:
Deltageren har kendskab til gældende lovgivning og kan ved dimensionering af større elinstallationer, der forsynes fra egen transformerstation, selvstændigt anvende bestemmelser i Bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse og drift af elektriske installationer, Standardsamling til installationsbekendtgørelsen – DS/HD 60364-serien, Bygningsreglementet og Fællesregulativet.
Deltageren kan
vælge beskyttelsesmetoder og dimensionere kabler og ledninger,
vælge materiel og beskyttelsesudstyr
beregne og kontrollere kortslutningsstrømme.
planlægge, dimensionere og udføre sikre installationer i større installationer, industri og andet byggeri udført som TN-system.