Anhugning på byggepladsen
Målgruppe: Arbejdsmarkedsuddannelsen henvender sig primært til faglærte og ufaglærte bygningsarbejdere, som anvender maskinerne i forbindelse med deres arbejde inden for bygge-og anlægsbranchen.
Beskrivelse:
Deltageren kan i forbindelse med udførelse af bygge og anlægsarbejde vurdere, planlægge og udføre anhugning af bygningsmaterialer og -komponenter mv., herunder:
Anvende almindeligt forekommende anhugningsudstyr på baggrund af viden om belastningsregler , SWL-mærkning og kassationsgrænser.
Anhugge udfra en vurdering af placeringen af byrdens tyngdepunkt.
Vurdere og identificere forskellige risikomomenter i anhugnings- og transportprocessen herunder tage hensyn til skarpe kanter på byrden, skridningseffekt og løse genstande
Dirigere anhugnings- og transportprocessen ved hjælp af gældende standardtegn eller ved brug af radiokommunikation bl.a. i forbindelse med løft hvor kranføreren ikke kan se byrden under løftet.