Dét siger kursisterne

Henrik Kamper, 47 år. Kurset 'Motorkædesav'.

”Jeg har fået mange fif, som har gjort arbejdet nemmere og mere effektivt”


”Jeg har arbejdet en del år inden for anlægsgartnerfaget som arbejdsmand, og har således arbejdet en hel del med motorsav tidligere, men uden at have den teoretiske baggrund på plads. det har jeg nu.

Kurset har helt sikkert givet mig noget med hjem. Jeg har fået en solid viden om, hvordan man anvender og vedligeholder en motorsav, og hvordan man f.eks. fælder træer på en sikker og professionel måde.

Faciliteterne på kurset er fine. Jordbrugshallen gav gode rammer om den teoretiske indlæring.

Kursuslæren er dygtig, og har forstået at undervise på en interessant måde.”


Det siger kursisterne om kurser på CELF
Anja-Rasmussen_Personbefordring-med-bus

Anja Rasmussen, 33 år. Kurset ’Personbefordring med bus’.

”Meget bedre muligheder for at få job bagefter”


”Efter mange år som lastbilschauffør, skulle der ske noget nyt på arbejdsfronten. Som buschauffør har man god kontakt til mange mennesker hver dag, og man får mange sjove og forskellige historier med på vejen. Derfor valgte jeg kurset personbefordring med bus på CELF. Her får man både kørekort til bus samt erhvervskort og EU kvalifikationsbevis.

Der er en rar og hyggelig tone her på kursusstedet, og instruktørerne er godt klar over, at f.eks. lovstof ikke er vanvittigt morsomt – men de er gode til at få timerne til at være interessante alligevel. Vi kommer alle for at blive bedre og lære, og det smitter af.

Man får virkelig en god behandling her.”


Niels Jørgensen, 59 år. ’Dumperkursus’

”Jeg satser målrettet på at få arbejde på Femernforbindelsen ”


”Jeg har arbejdet med jord og beton i mange år og har også taget kurser i kloakering og kabel. Med dumperkurset satser jeg på muligheden for at arbejde på Femernforbindelsen, for der skal bruges mange mennesker med de kvalifikationer, kurset giver os. I løbet af de seks uger kurset varer har jeg lært at mestre store maskiner – kurset er mest praktisk, og vi kommer ud på rigtige pladser og øver os. Vi har f.eks. deltaget i arbejdet med at anlægge en større mountainbike-bane i Nakskov. Men der er selvfølgelig også teori.”


Niels-Joergensen_Dumperkursus
Bob-Madsen_Vejen-ind-til-byggebranchen

Bob Madsen, 45 år. Kurset ’Vejen ind til byggebranchen’.

”Vores kursuslærer sørger for god stemning”


”Jeg har før arbejdet som gartner og murer. Men blev ledig, og har valgt at prøve noget nyt og få nye kompetencer. Kurset er målrettet mod arbejde på Femern-byggeriet. Vi lærer blandt andet at binde vægge op, at bukke jern og om forskalling og stillads.

Det fungerer godt her og der er en god stemning. Vi får en masses viden og input, og så bliver man ikke så træt af at sidde på skolebænken. Kursuslæreren er frisk, og bringer værkstedshumor ind i undervisningen og det gør det sjovt.”


Christian Andersen, 39. Rørlæggeruddannelsen - har også taget kurset ’Vejen som arbejdsplads’.

”Jeg har fået en masse nye idéer”


”Jeg har taget et helt kursusforløb på 7 uger, og jeg har fået en masse viden, jeg helt sikkert kan bruge når jeg kommer tilbage til mit arbejde som anlægsgartner efter ’vinterpausen’. Der er super faciliteter, og jeg har fået faglige kompetencer i forbindelse med projektering og regning – og jeg har fået en masse nye idéer.

Jeg tror det er sundt at få opfrisket sin faglig viden engang i mellem, og det er der rig mulighed for her.  Vores kursuslærer er dygtig og motiverende. Det betyder meget, for det er hårdt at komme tilbage på skolebænken, specielt når man er vant til at bruge sig selv i det daglige arbejde.”


Christian-Andersen_-Roerlaeggeruddannelsen
Jonas-Magnusson_Truckcertifikat

Jonas Magnusson, 32 år. Truckcertifikat.

”Tiden er brugt godt”


”På truckkurset har vi lært praktisk kørsel og teorien bag – hvordan du skal tage de forskellige paller, vægtfordelingen på pallen, samt hvor højt du må løfte med den enkelte truck.

Det har bestemt været spændende og lærerrigt og ikke mindst brugbart. Jeg er udlært landbrugsmaskine-mekaniker og arbejder som landbrugsmedhjælper på kartoffelcentralen Maribo. Vi kører mange kartofler ind og ud af huset hver dag, godt 1000 kg af gangen – og med lægter over en meter. Vi er fire, der skal køre trucken. Så jeg har meget brug for det vi lærer i min hverdag på arbejdet. Tiden her er brugt godt og det er gået over al forventning.”


Annett Pedersen, 52 år. Regnskabskursus, karrierecentret.

”Jeg kan godt lide idéen om det åbne værksted”


”Jeg valgte Karrierecentret, fordi jeg godt kan lide idéen om det åbne værksted. At man arbejder i sit eget tempo – for noget forstår man hurtigt, andet langsommere. Man er ikke afhængig af andre. Det er ens eget ansvar, men man kan altid få støtte og vejledning af de meget hjælpsomme lærere.

Jeg har boet i Tyskland og arbejdet inden for hotelbranchen der i mange år. Her arbejdede jeg også perifert med regnskab. Nu er jeg flyttet tilbage til Danmark. Jeg har fået meget ud af kurset, og nu også papir på det jeg kan, og kan derfor søge job inden for området.”


Annett-Pedersen
Kursusfaciliteter på CELF - det nyeste udstyr

Linda Hedengran, 39 år. Karrierecentret

”Anden måde at lære på”



”Jeg er malersvend, og da jeg blev ledig bestemte jeg mig for at tage et regnskabskursus. Hvis jeg vil skifte branche, så giver det mig langt flere muligheder. Og hvis jeg bliver ansat i en malervirksomhed kan jeg udover at male også bidrage med at lave regnskabet. Så jeg er bedre stillet i forhold til at finde et nyt job.

I Karrierecentret er det en anden måde at lære på. I stedet for at sidde 8 timer og kigge på tavlen er det meget frit og selvstændigt arbejde – vi arbejder selv med materialet, og så er der en lærer tilstede, vi kan spørge om hjælp.”

Find dit kursus her